Kamstrups nye fabrik under navnet, Kampstrup Water World bliver bygget i Stilling ved Aarhus og EL-TA leverer el-tavler i underentreprise til Verdo Entreprise.

Den nye fabrik skal stå færdig i maj 2017 og skal rumme produktion, lager og udviklingsfaciliteter til intelligente vandmålere. Daugaard Pedersen er hovedentreprenør og Verdo Entreprise står for el-entreprisen.

 

Godt samarbejde med Verdo

Skovby El-service, som for nogle år siden blev del af Verdo Entreprise, har arbejdet sammen med EL-TA i 20 år og Michael Jensen, som er projektleder ved Verdo Entreprise udtaler: ”Vi har et rigtig godt samarbejde med EL-TA. Det er en klar fordel, at de er i lokalområdet, og vi nemt kan køre forbi i stedet for at skulle kommunikere på skrift. Og så leverer EL-TA en god kvalitet og altid til tiden. Jeg har kun positivt at sige om dem.”

 

EL-TA leverer

EL-TA har leveret 15 el-tavler til Kamstrup Water World og var foreskrevet af bygherren til projektet. Over 7 uger er tavlerne blevet leveret. De er opbygget på egen fabrik i Hørning og større sektioner er samlet på  byggepladsen.